Glutenfri skinketærte

Glutenfri skinketærte

Mangler du idéer til aftensmaden i aften eller til frokosten i morgen? Så er denne glutenfri skinketærte et godt bud. Jeg har lavet den mange gange efterhånden – den er en sikker vinder herhjemme. Den er nem at lave og smager fantastisk. Jeg lavede den i aftes og tænkte at det ville være lækkert at have noget salat til tærten, så jeg tog ned til “Det grønne køkken” i Valby og købte en blanding salater. De havde styr på hvad der var i salaterne, så jeg kunne trygt vælge imellem de forskellige salater – der handler jeg gerne igen.

Jeg synes personligt, at den smager bedst hvis den er lun og ikke lige er kommet ud af ovnen, så jeg lader den altid køle lidt af inden den skal spises. Hvis man ikke spiser hele tærten med det samme, så er den oplagt at have med i madpakken – det gør jeg ret tit.

Så hvis denne opskrift lyder som en du skal til at afprøve, så er opskriften her:

Glutenfri skinketærte

Ingredienser:

Tærtedej:

  • 120 g glutenfri fuldkorns melblanding eller fuldkornsrismel
  • 100 g havregryn
  • 2 æg
  • 40 g olie
  • 0,5 dl vand
  • 1 tsk. salt

Fyld:

  • 200 g skinkestrimler
  • 4 æg
  • 1,25 dl fløde
  • 1 porre
  • 150 g  fetaost
  • salt og peber

Fremgangsmåde:

Bland mel og havregryn sammen og hæld olie, vand og æg i blandingen. Pisk blandingen til den samler sig til en fast dej. Hvis dejen ikke er fast og sammenhængende så tilføj lidt mere mel. Jeg har indsat et billede af hvordan dejen skal se ud nedenunder.

Rul dejen ud og læg den i en tærteform der måler 30 cm i diameter. Stil tærtedejen i køleskabet i 30 minutter. Bag derefter tærten i 15 min. på 200 grader varmluft. Lav fyldet imens.

Rør æg og fløde sammen og tilføj lidt salt og peber efter behag. Hak porren tyndt og læg skiftevis porre og skinke i tærten. Slut af med fetaosten og æggemassen. Bag tærten på 200 i 30-35 min.

Velbekommen.

glutenfri tærtedejglutenfri tærtedejglutenfri tærtedejglutenfri skinketærteglutenfri skinketærteglutenfri skinketærteglutenfri skinketærteglutenfri skinketærte



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *