Glutenfri pizza med parmaskinke og rucola

Glutenfri pizza med parmaskinke og rucola

Mmm, hjemmebagt pizza er godt. Det er lækker aftensmad og så er det lækkert at have med i madpakken dagen efter. Denne glutenfri pizza er den jeg næsten altid laver, når jeg skal lave pizza. Dejen er tilpasset efter denne gærdejs opskrift, fra Lavfodmaps bloggen. Denne glutenfri pizza opskrift har den samme dejopskrift og tomatsovs som jeg bruger til mine pizzasnegle, som du kan finde her.

Man kan selvfølgelig putte andet fyld på pizzaen end mozzarella, parmaskinke og rucola hvis man har andre præferencer, jeg er bare stor fan af denne kombination 🙂

Glutenfri pizza med parmaskinke og rucola

Ingredienser:

2 store eller 4 små pizzaer

Dej:

  • 2 1/4 dl mælk
  • 225 g kvark eller youghurt
  • 45 g smør
  • 3 tsk. tørgær
  • 1 1/2 tsk. rørsukker
  • 3 tsk. fiberhusk
  • 1/2 tsk. hjortetakssalt (kan ikke erstattes med andet, fordi det er den vigtige ingrediens i dejen)
  • 285 g glutenfri fuldkorns melblanding eller anden glutenfri melblanding, f.eks. Amo’s til brød og pizza

Tomatsauce:

  • 1 dåse tomatpuré (ca. 140 g)
  • 1-2 hvidløg
  • olivenolie
  • 2 hakkede tomater eller 1 dåse hakkede tomater
  • oregano
  • salt og peber

Fyld:

  • 2 stk. mozarella ost
  • 1 pk. rucola
  • 100 g. parmaskinke

Fremgangsmåde:

Dej:

  1. Varm mælk, kvark og smør i en gryde, til det er mellem 38 og 40 grader.
  2. Tilføj tørgæren og sukkeret til de er opløst. Dette gør at gæren arbejder mere hurtigt og effektivt.
  3. Bland fiberhusken og hjortetakssaltet i melblandingen og bland det derefter i væsken.
  4. Rør dejen godt, så alt melet er godt inkorporeret. Dejen vil være lidt klæbrig, men det er helt i orden.
  5. Lad dejen hæve i 1 time. Lav tomatsaucen imens.

Tomatsovs:

  1. Svits hvidløg sammen med olivenolie på panden.
  2. Tilføj derefter tomatpuré og hakkede tomater og rør rundt.
  3. Lad sovsen simre i ca. 20 min. Smag til med salt, peber og oregano.

Pizza:

  1. Sæt ovnen på 250 grader, og sæt en bagesten eller en bageplade inden i, så den bliver varm.
  2. Når dejen har hævet færdigt, lægges den på et bagepapir, der er drysset med lidt mel. Brug ca. 40-50 gr. mel.
  3. Ælt noget af melet ind i dejen og lad der stadig ligge lidt på bagepapiret, så du kan rulle dejen ud.
  4. Del dejen i to eller 4 stykker, hvis man ønsker mindre pizzaer, og rul ud til en tynd cirkel.
  5. Læg bagepapiret med pizzaen på den forvarmede bageplade eller bagesten (det gør at bunden bliver mere sprød) og bag i ca. 5 – 7 min.
  6. Tag bundene ud af ovnen og smør tomatsaucen ud på bundene.
  7. Skær mozzarella osten i skiver og læg ovenpå.
  8. Bag pizzaerne igen på 250 grader i ca. 10 min.
  9. Når pizzaerne er taget ud af ovnen, lægges parmaskinke ovenpå efterfulgt af rucola.

Velbekommen.

glutenfri pizzadej glutenfri pizzadejglutenfri pizzadej glutenfri pizzadejsbundbagt glutenfri pizzabund  glutenfri pizza med parmaskinke og rucola



1 thought on “Glutenfri pizza med parmaskinke og rucola”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *