Blåbær cheesecake – gluten- og laktosefri

Blåbær cheesecake – gluten- og laktosefri

Mmm, cheesecake… hvem elsker ikke en god cheesecake? Jeg er stor fan af dem og denne gluten- og laktosefri blåbærcheesecake er mellem en af de bedste jeg har smagt!

En gang imellem har jeg spist glutenfri cheesecake fra Bertels kager, som ligger på Fredriksberg og i indre by, men der er det kun én slags de laver, og så er man heller ikke altid så heldig at de har den, den dag man er der, så jeg har ofte kigget langt efter alle de lækre cheesecakes jeg ikke må smage. Men så er det godt, at man kan lave lækre glutenfri cheesecakes derhjemme istedet. Jeg har også denne opskrift på cheesecake, som er mere syrlig end denne her blåbær cheesecake.

Jeg bagte denne her i påsken og den blev virkelig godt modtaget, så den bliver helt klart lavet igen.

Så det er bare at begynde at skrive indkøbslisten, så du kan bage den i weekenden, du vil ikke fortryde det ;-))

Ingredienser:

form på 20 cm diameter

kiksebund:

  • 250 g glutenfri kiks (jeg brugte Gullón digestive kiks – lilla indpakning)
  • 100 g plantesmør eller laktosefrit smør

cheesecakemasse:

  • saft og skal fra en 1/2 citron
  • 150 g rørsukker
  • 400 g laktosefri flødeost
  • 2 æg
  • 1,5 dl soyayoghurt/ laktosefri yoghurt
  • 1 tsk vaniljepasta eller korn fra 1 vaniljestang

Blåbær gelé:

  • 250 g frosne blåbær
  • 0,5 dl vand
  • 1 husblas
  • 45 g sukker/florsukker
  • 1 spsk maizena

Fremgangsmåde:

  1. Knus kiksene i en blender og smelt smørret ved lav varme.
  2. Bland smør og kiks godt sammen og fyld det i formen der er beklædt med bagepapir eller er smurt.
  3. Bag kiksebunden på 175 grader varmluft i  7 min.
  4. Pisk citronsaft og skal, rørsukker, flødeost og vaniljepasta godt sammen.
  5. Pisk et æg ad gangen i.
  6. Hæld yoghurten i og pisk igen.
  7. Hæld cheesecake-massen ned over kiksebunden.
  8. Bag på 175 grader varmluft i 30 min. og lad køle af i ca. 1 time inden gelé kommes over.
  9. Læg husblassen i blød i koldt vand i 10 min.
  10. Hæld vand og blåbær i en gryde og giv det et opkog.
  11. Rør sukkeret/florsukkeret i blåbærrene.
  12. Vrid vandet fra husblassen og rør og opløs i blåbærblandingen.
  13. Rør maizena ud i 1 spsk vand og rør ud i blåbærblandingen.
  14. Hæld geléen ud over cheesecaken.
  15. Sæt på køl i ca. 2 timer før den spises.

     



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *