Luftige og lækre glutenfri boller med havre- og majsmel
Her får du en af mine bedste opskrifter på glutenfri boller. Det er dem jeg har lagt op på Facebook og Instagram nogle gange, for at vise hvor luftige de er. Nu har jeg brugt dem i bagekurset på Færøerne, som jeg ville skulle være en overraskelse for deltagerne, så det var nogle boller de ikke havde set og prøvet før. Så nu kan jeg dele dem med jer andre og jeg glæder mig at høre hvad I synes om dem.
De her glutenfri boller blev virkelig godt modtaget på bagekurset, hvor deltagerne var meget overraskede over hvor luftige og velsmagende de var. Det var så dejligt at høre og gør, at jeg får endnu mere lyst og blod på tanden til at udvikle endnu flere lækre glutenfri opskrifter 😀
Disse glutenfri boller er også virkelig mine favoritter for tiden, både fordi de er luftige, lækre og smagfulde, men også fordi de kan laves med meltyper der ligger i den billigere ende i forhold til andre glutenfri meltyper. Derudover bliver de ikke tørre dagen efter, men spiser man ikke alle dagen efter de er bagt, så ville jeg anbefale at fryse resten.
Du burde kunne få alle meltyperne, som jeg har brugt i denne opskrift: havremel, majsmel og kartoffelmel i Rema 1000, så behøver man ikke lede mange forskellige steder for at finde dem. Til dem der ikke kan tåle mælkeprodukter, så har jeg angivet hvilke alternativer der er til smørret og mælken.
Jeg har også en koldhævet version af disse boller, som du kan finde her.
Go’ bagelyst og lad mig endelig høre hvad I synes om dem, hvis I prøver dem 😉
Luftige og lækre glutenfri boller med havre- og majsmel
Ingredienser:
12-14 stk.
- 100 g smør eller plantesmør
- 4 dl mælk eller glutenfri havremælk/rismælk/soyamælk
- 2 dl lunkent vand
- 1 pk tørgær = 11 g
- 1 æg
- 1 spsk honning
- 20 g fiberhusk
- 175 g glutenfri havremel
- 125 g majsmel (fint og gult, ikke gryn)
- 200 g kartoffelmel
- 1 tsk salt
Fremgangsmåde:
- Smør og mælk smeltes til 38 grader/ lunkent.
- Imens smør og mælk smeltes, blandes tørgær og lunkent vand sammen i en anden skål og står i 10 min., til det begynder at skumme/boble.
- Rør ægget og honningen sammen, hæld i mælkeblandingen og rør sammen.
- Kom derefter mælke/æg/honning blandingen i gærskummet og rør hurtigt rundt nogle få omgange.
- Kom derefter fiberhusk i og rør på høj hastighed, ca. 3 min. (jeg bruger røremaskine).
- Bland alle melene sammen med saltet og kom det hele i og rør igen på høj hastighed i 10 min. (Jeg bruger K spatelen, altså ikke dej spatelen, men den man også bruger til kager. )
- Lad dejen hæve i 1 time.
- Drys mel på bordet og hæld dejen ud på det.
- Tryk varsomt dejen ned og ud, således at det bliver ca. 4-5 cm højt (se billede for neden).
- Skær dejen ud i 12-14 stykker (se billede for neden), stil dem på bageplade med viskestykke over og lad dem efterhæve i 1/2 time.
- Bag bollerne i 10 min. ved 250 grader varmluft. Sænk varmen til 200 grader og bag videre i ca. 10 min.
- Lad bollerne køle af i hvertfald 1/2 time, inden du skærer i dem.
Hej Unn. Tak for opskriften. De blev virkelig lækre og med en god konsistens som almindeligt brød, men som en anden skrev blev dejen utroligt våd. Den kunne kun liiiige holde formen og blattede ud under bagning til flade boller. Jeg bagte den 3 gange på samme dag og hver gang med samme meget våde konsistens og dermed også knap nok en bolle efter bagning. Mærkeligt. Så skal det være noget med at ægget er større end dit eller at decilitermålet ikke er særligt præcist, for melet mv. blev vejet helt præcist af. Jeg ved det ikke. Næste gang vil jeg prøve at veje væsken af i stedet for at bruge dl-mål. Åhja – jeg eksperimenterede også med ultrakort æltning, fordi Meyer kun gør sådan i sin gf bageskolebog, men som du skriver gik det da så helt galt. De blev nærmest pitabrød hvor dem med 10 min æltning I det mindste fik 3-4 cm højde. Lavede også en version som gulerodsbrud med 70 g solsikkekerne, 2 revne gulerødder og 2 æg. De var klart den bedste version. Tror måske æggene som blev “hakket” i efter hævning hjalp med formen i ovnen. Jeg tester videre og glæder mig til at prøve dine andre opskrifter også. /Heidi
Hej Heidi,
det forstår jeg slet ikke at konsistensen er så våd – jeg har lavet den mange mange gange efterhånden, hvor dejen er fast og ikke blatter ud sådan der. Men ja det kan være fordi at mit æg har været mindre end det du har brugt, eller at decilitermålet ikke er den bedste måleenhed, det må jeg tænke på til næste opskrift jeg udvikler 🙂
men ja til denne opskrift må man ælte i de der 10 minutter eller bliver dejen ikke så fast.
Håber det lykkes næste gang og at mine andre opskrifter lykkes bedre for dig 🙂 glad for at høre at du bruger/afprøver dem.
Dbh
Unn
Wauuu nogle lækre og luftige boller . Tak for opskriften ?.
Dejligt at høre du er glad for den 😉 Synes også selv de er rigtig gode, har lavet dem meget.
Min dej hævede rigtig fint, men da jeg ville skære det ud, blev de ligesom helt “flossede” i kanten pga de mange luftbobler. Gør det nogen forskel om man bruger kniv eller bagespatel? Og skal man trykke ovenfra og helt igennem eller mere “slice” med en skarp kniv?
Hej Frederikke,
okey, det har jeg ikke oplevet. Jeg synes det er nemmere at bruge en bagespatel, men en kniv kan også bruges. Det giver et bedre snit at trykke ovenfra og helt igennem.
Dbh
Unn
Meget lækre
Min dej var også meget våd, men det lykkedes allogevel at få lækre og luftige stykker ud af det.
Mit mælk kom til at koge og jeg kpm ikke husk i, men ekstra havremel
Ikke sidste gang de er kpmmet i min ovn ?
Hej Gertrud 🙂 Undskyld mit sene svar, den kommentar er gået min næse forbi. Tak for din tilbagemelding, dejligt at høre at du er glad for dem. Jeg vidste ikke at de også fungerer uden fiberhusk, det bruger jeg altid både for struktur, men også for at få ekstra fibre 🙂
Øv øv… jeg har fulgt opskriften til punkt og prikke men min dej er helt våd og klistret og kan slet ikke laves til boller. Har været nødt til at hælde 200gram ekstra mel i og den er stadig så klistret at den ikke kan skæres ud.
Hej Katja,
Det er jeg ked af at høre og kan slet ikke forstå at det er blevet sådan når du har fulgt opskriften til punkt og prikke. Jeg har svært ved at guide dig, når du har lavet præcis det der står i opskriften, som virker hver gang for mig. Du er sikker på der ikke er et eller andet du har gjort anderledes? f.eks. ikke rørt den i hvertfald 10 min? Fordi dejkonsistensen ændrer sig meget fra man putter melet i og det så har rørt i 10 + min.
Mvh Unn
Hej Unn
Fandt din side helt tilfældigt og har med det samme prøvet bollerne. Hele familien er meget imponeret. ENDELIG boller som er helt fantastiske. De smager fantastisk og har en dejlig sprød overflade og god konsistens. Jeg har prøvet så mange forskellige opskrifter siden min mand fik konstateret glutenallergi sidste sommer, men havde faktisk givet op. Alt hvad vi har bagt har været kedeligt og haft den sædvanlige glutenfri smag og til tider mystiske konsistens. . Jeg glæder mig til at prøve nogle af dine andre opskrifter. Kan man lave et brød af denne dej i stedet for boller og få det samme resultat ? Mange hilsner fra Mette
Hej Mette,
Hvor er det en dejlig tilbagemelding at få, tusind tak for det! Jeg bliver så glad at høre, at andre også har glæde af mine opskrifter – så har jeg endnu mere lyst til at dele ud af dem 🙂
Ja, det kan virkelig være svært i starten når man har fået det konstateret, man skal ind i en helt anden måde at bage på – men når man har fundet ud af teknikken og fundet nogle gode opskrifter ;-), så bliver det meget nemmere – godt du ikke gav op og blev ved 😉
Dejligt at høre du har fået lysten til at afprøve flere opskrifter, håber de falder i lige så god jord hos jer, som denne gjorde.
Ja, jeg er faktisk igang med at afprøve det som et grydebrød – så så snart jeg har fundet ud af hvordan det fungerer, så skal jeg opdatere omkring det.
mvh
Unn
Hej Unn
Jeg ejer ikke en k spartel, er det meget vigtigt at bruge? Har kun den til dej.
Hej Ata,
Nej, det kan godt stadig lade sig gøre at bruge en dejkrog, synes bare selv at K spartelen har været bedre til at give luft i dejen og få skrabet al dejen godt sammen. Så når du bruger dejkrog, så ville jeg bare lige stands maskinen efter et par minutter og røre dejen igennem for at få alt melet godt indkorporeret og så røre igen med dejkrogen, så måske lade den røre lidt over 10 min, for at få som mest luft i den.
dbh
Unn
Hej Unn
Tak for svaret 🙂
Jeg har prøvet og resultatet blev rigtig godt med dejkrog også. Jeg skiftede havremel ud med qunioamel, da vi må undgå havre. Dejlige boller! Tak for opskrift 🙂
Det var så lidt, Ata 🙂
Det var dejligt at høre! og dejligt at de også bliver gode med quinoamel – det er godt at vide, at quinoamel er en mulighed for dem der ikke kan tåle havre 🙂
mvh Unn
Hvor meget gær skal man bruge, hvis man ikke har tørgær?? 🙂
Hej Anette,
Du skal bruge 50 g frisk gær 🙂
mvh Unn
Hej Unn,
De bedste glutenfrie boller jeg har bagt hidtil! Jeg havde ikke noget majsmel og brugte rismel i stedet. Det fungerede også fint 🙂
Tak for en god blog 😉
Hey Bjørk,
Tak for din søde kommentar, det er jeg glad for at høre 😀 Okey, jeg har nemlig selv tænkt på hvordan de mon blev hvis man brugte rismel istedet, så godt at vide at det også er en mulighed. Velbekommen, det er dejligt at høre at du kan finde inspiration herinde 🙂
dbh Unn
Hej, det er en skøn opskrift, de boller er bare gode, mange tak.
Tak Ulla,
Det er virkelig dejligt at høre 😀 Velbekommen!
dbh Unn
Hvor lækkert
Tak Jette 🙂 Synes de er de bedste boller jeg har udviklet ind til videre 😉